Morten Lyager

 

Hvem er jeg?

Mine kendetegn er ansvarlighed, nytænkende og masser af gå på mod. Jeg er født og opvokset på Fyn, flyttede i ’94 til København i forbindelse med min læretid, hvorefter jeg i ’06 slog mig ned i Ølstykke, sammen med min nystiftet familie, hvilket vi er meget glade for. Egedal er et dejligt sted, som har givet mig og min familie, masser af muligheder og mange nye venner. Jeg har altid været aktiv og har ofte gang i flere ting på samme tid. Siden jeg var 14 år, har jeg været frivillig medarbejder i arbejderbevægelsens børne og ungdomsorganisation DUI-LEG og VIRKE, hvilket har givet mig en masse spændene udfordringer og erfaringer for livet. Her har jeg bl.a. arbejdet meget med børne- og ungdomspolitik, solidaritetsprojekter som opbygning af skoler i Indien og Nicaragua, alt sammen baseret på de socialdemokratiske værdier.

Min erfaring: Jeg er uddannet elektronikmekaniker, arbejder på 12 år som konsulent med speciale i data-netværk og -drift. I min fritid, er jeg frivillig i DUI-LEG og VIRKE, formand for Klub-Egedals områdebestyrelse og 1. suppleant til den socialdemokratiske byrådsgruppe i Egedal. Samt medlem af bestyrelsen i S-Egedal.

Ellers har jeg været aktiv disse steder:

  • Medlem af Egedalbyråd i knap 2 år (Forrige valgperiode).
  • Lokal kampagne ansvarlig i S-Egedal ved de sidste 2 folketingsvalg
  • Næstformand i S-Egedal i 2 år
  • Landsformand for DUI-LEG og VIRKE (DUI) i 6 år
  • Formand for arbejderbevægelsens børneorganisation i norden (ABN) i 2 år
  • Medlem af den socialdemokratiske hovedbestyrelse i 2 år
  • Medlem af Dansk Ungdoms Fællesledelses (DUF) styrelse i 4 år

 

Hvorfor stiller jeg op?

Kommunalvalget den 16. november 2021 er for mig mere end bare et valg. Det handler om udviklingen og fremtiden for det sted som jeg holder så meget af.

Det er her jeg har valgt at slå mig ned, fordi Ølstykke ligger godt i forhold til mit arbejde. Det er her jeg har valgt at stifte familie, fordi der er gode skoleveje og masser af legekammerater til mine børn. Det er her jeg har mødt en masse dejlige venner. Det er her jeg har brugt mange timer på frivilligt arbejde: på spejderengen, i børnehaven og i fritidsklubben. Det er kort sagt her jeg vil gøre en forskel; hvor jeg vil nyde livet og blive gammel. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget.


​MERE FOKUS PÅ BØRN OG UNGES TRIVSEL

Et stigende antal børn og unge rammes af ensomhed, spiseforstyrrelse og selvskade. Vi skal have mere fokus på hvorfor det sker. Den forbyggende indsats skal styrkes og vi skal sikre bedre hjælp til de familier der rammes.

​​

FRITIDSLIV FOR ALLE

Alle skal have mulighed for et aktivt og socialt fritidsliv - uanset alder. Vi skal styrke foreningslivet. Kulturhuse og biblioteker skal bevares. Den frivillige energi skal have bedre vilkår, så vi får flere fælles aktiviteter i vores lokalsamfund.

 

VÆRDIG SAGSBEHANDLING

Vi hører mange historier om uheldige sagsbehandlinger og frustrerede borgere som ikke føler sig hjulpet. Som handicappet genkender jeg problemet; kommunikation og sagsbehandling skal styrkes så alle føler sig ordentligt og fair behandlet.

​​​​​​​​​​​

ØKONOMI I BALANCE

Det er altafgørende, at økonomien styres med fast hånd, så vi kan fokusere på fremtidens udvikling og investeringer. En sund økonomi er en forudsætning for at vi kan yde god og tryg service for vores borgere.

KV21 - Morten Lyager - Valgbus