Sinne Munck Eliasen

 

Alder: 29 år.
Bopælskommune: Egedal
Uddannelse: Erhvervsuddannelse - Speciale i offentlig administration
Beskæftigelse: Tværgående kontorassistent, i Center for Børne- og Ungerådgivningen og Center for Skoler, Institutioner og Kultur.

Politisk erfaring: Kasserer i DSU Egedal/Frederikssund

 

Hvem er jeg?
Jeg er en ung kvinde, der værner om mit familieliv, og at alle omkring mig har det godt. Til daglig er jeg bosiddende i et rækkehus i Veksø, sammen med min mand og vores to børn på 6 år og 9 år. Mit privatliv bliver brugt sammen med min familie.
Når jeg ikke er sammen med min familie, elsker jeg, at gå lange ture i de skønne naturområder i og omkring Egedal Kommune, træne, bage og være kreativ.
Jeg er formand for bestyrelsen, i den boligforening jeg bor i, og sikrer gode
boligforhold for alle, i min afdeling.

 

Min politik
Jeg har altid haft en interesse for politik og kunne være med til, at have indflydelse i forhold til min bopælskommune. Jeg har boet i kommunen 22 år af mit liv, og oplevet lidt af hvert. Jeg mener selv, at det er nu, jeg kan være med til at forandre det, at bo i Egedal Kommune, som ungt menneske.
Men når det så er sagt, har jeg selv haft en svær barndom, hvor jeg udadtil er kommet fra en kernefamilie. Jeg har altid haft trang til at udfordre mine forældre, på alle tænkelige måder. Da mine forældre gik fra hinanden, kom jeg ud for urimelige forhold, for et barn af leve i. Kommunen fik først øje på mig, da jeg blev afvist på gymnasiet, hvilket jeg mener er alt for sent. Der fik kommunen øje på en ung pige, som var tydeligt udfordret, i begyndelsen af sine teenage år.

Derfor er mine mærkesager:
   - Udfordrede unge, der er i en svær start på teen age årene.
   - Børne- og skoleområdet.