Klovneløb Ølstykke 2018


Socialdemokraterne vinder klovneløbet.

Socialdemokraterne deltog som sædvanlig i klovneløbet i Ølstykke, som søndag den 3. juni blev afviklet i højt humør og dejligt solskin. I dette familieløb, som er arrangeret af Danske Hospitalsklovne, kan alle være med – uanset om man kravler, går, ruller eller løber. Det handler mest om at få en hyggelig og sjov dag og samtidig støtte et godt formål.I år var der cirka 250 tilmeldte til løbet, som er på 2,9 kilometer. Blandt deltagerne så man en enkelt ægte hospitalsklovn og adskillige andre udklædte klovne. Alle deltagere bar den obligatoriske røde næse.

Nu gælder det jo ikke først og fremmest om at vinde, men vi bliver nødt til at fortælle, at vinderen blev Emil Hækkerup, som kom i mål efter 11 minutter. Hans far, tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup, kom i mål adskillige minutter senere, men blev alligevel en stolt nr. 4 i løbet.